Caries (huller i tænderne)

Huller i tænderne er en tandsygdom, der opstår i tændernes hårde tandvæv (emaljen) som følge af ophobning af bakterier.

Book tid hos tandliv og få styr på hullerne i tænderne

Man kan godt have caries uden, at der er et synligt hul i tanden. Men hvordan opstår huller i tænderne, hvordan behandles det og kan man gøre noget for at undgå det? Læs med her på siden og få svar på dine spørgsmål.

Hvad er caries?

Huller i tænderne er noget de fleste enten har hørt om, eller selv har oplevet. Hos tandlægen kaldes huller i tænderne for caries, og er betegnet som en sygdom i det hårde tandvæv, emalje, dentin og cement.

Hvorfor får man caries?

Caries opstår når bakterier får lov til at sidde i lang tid nok til at nedbryder sukkerstoffer og dermed danner syre. Syren opløser emaljen og derefter den underliggende dentin. På et tidspunkt er emaljen så opløst, at der opstår et hul. Dermed opstår der det, som vi i daglig tale kalder huller i tænderne.

Vi har dog alle et beskyttelseslag yderst på vores tænder i form af emaljen. Emaljen sørger for at hullet ikke opstår fra den ene dag til den anden men snarere er en process, som gradvist udvikler sig.

Hvordan opstår plak og bakterier?

Vi har alle sammen bakterier i munden hele tiden. Hver for sig gør bakterierne ingen skade – faktisk er de en del af den normale flora, og er nødvendige for at opretholde en sund mundhule.

Problemet opstår, når de får lov at formere sig og blive til store bakterie samlinger. Så udvikler de sig nemlig til det, vi alle kender som plak. Bakterierne danner noget klister, som holder plakken sammen. Bakterierne vil derfor med tiden sidde godt fast til hinanden og til tanden i et tæt lag.

Bakterier skal have næring for at kunne leve. Mundhulens bakterier får deres næring fra spyttet og fra det, vi spiser. Især sukkerholdige fødevarer er lettilgængelig næring for bakterierne.

Når bakterierne omsætter næring til energi, danner de syre. Sidder de samtidig godt fast i en tyk og klistret plak, hvor syren kan komme i tæt kontakt med tandens overflade, kan tanden derfor ætses væk. Ganske langsomt forsvinder mere og mere af tandens mineral på grund af syreætsningen, og man ender med at få caries.

Hvordan kan det ses?

Det er ikke altid caries kan spottes med det blotte øje. Som oftest starter det dog ud som misfarvninger på tænderne. Det kan være i form af enten hvide eller mørke pletter, og opdages som oftest af tandlægen.

4 stadier af caries

  1. Første stadie af caries starter i tandens overflade. Bakterier har på dette stadie fået lov at formere sig og omdanne sig til syre. Det eneste symptom, der kan opstå på dette stadie, er, at overfladen på tænderne bliver kridtet. Udviklingen af situationen er meget lang her. Behandlingen på dette stadie går ud på at rengøre områderne med tandbørste og tandtråd grundigt. I nogle tilfælde kan man få opført en tynd lak på overfladen af tanden, så man forhindrer bakterierne i at kunne få næring fra det indtaget sukker. På den måde stopper man cariesangrebet.

  2. På andet stadie af caries, har bakterierne arbejdet sig gennem det yderste lag, kaldet emaljen, der er til for at beskytte tanden. Her kan bakterierne trænge ind og ødelægge tanden indefra. På dette stadie sker cariesangrebet hurtigere. Symptomerne kan være smerte eller anden ubehag ved indtag af noget koldt eller ved noget sukkerholdigt.Her går behandlingen ud på at fjerne de invasive væv ved hjælp af et bor og at lave en fyldning, hvor tænderne i stedet bliver fyldt med et stof, der ligner lidt tænder.

  3. På det tredje stadie er caries nået tandbenet, også kaldet dentinen. Når den er nået til dette stadie, går det en del hurtigere, da selve dentinen ikke indeholder lige så meget mineral som emaljen. Her er cariesen meget tæt på nerven. Man kan se hullet meget tydeligt og sommetider ses også misfarvninger på tanden. Smerterne og ubehaget ved indtag af noget koldt, varmt eller sukkerholdigt tiltager.Behandlingen går også her ud på at få boret vævene fra cariesangrebet væk. Derefter dækkes den del af tanden, som er tættest på nerven med et tyndt lag af et beskyttende stof. Til sidst laves der en fyldning i hullet.

  4. Det fjerde og sidste stadie af et cariesangreb, er når cariesen er nået helt ind til nerven i tanden. Det kan give stor smerte, som ikke bare lindres af smertestillende. Især ved tygning kan det være svært at udholde smerten. Her kan en behandling af roden være akut nødvendig. Læs mere omkring rodbehandling her. Nerven fjernes helt fra tanden, hvorefter der laves en rodfyldning. Hvis der kun er meget lidt tandsubstans tilbage på grund af ætsningen, skal der bores ned i tanden, for at fyldningen kan lykkes.

Hvordan føles caries?

Lige såvel som caries ikke altid kan ses, kan det heller ikke altid mærkes. Størrelsen på hullet i tanden hænger nemlig heller ikke sammen med, hvorvidt det kan mærkes. Derfor er det også vigtigt at besøge tandlægen regelmæssigt, hvis man vil undgå, at eventuelle huller udvikler sig og skal bores.

Hvis der opstår smerte i tanden, kan det dog være grundet caries. Når dette stadie opnås, er det fordi, caries har nået stadie 4. og der derfor er hul direkte ned til nerven.

Som typisk vil du opleve smerte ved indtagelse af sure, søde, kolde eller varme spise. Det provokerer nemlig nerven og kan føles som jag.

Der er dog andre grunde til at opleve smerte i tænderne. Det kan enten være grundet tandkødsbetændelse eller isninger i tænderne.

Hvad kan man gøre for at undgå huller i tænderne?

Der er masser af ting man selv kan gøre for at undgå huller i tænderne.

Regelmæssige tandlægebesøg

For det første er det vigtigt at besøge tandlægen regelmæssigt. På den måde kan eventuelle cariesangreb fanges i tide og faktisk behandles uden at skulle bores.

Børst tænderne hyppigt

For det andet er det særligt vigtigt at holde en god mundhygiejne. Som tidligere nævnt, opstår huller i tænderne af bakterier, som får frit slag til at formere sig og danne syre. Derfor er tandbørstning 2 gange dagligt, et minimum for at holde karius og baktus i kort snor.

Husk tandtråden

De fleste holder sig som regel til tandbørstningen og passer den regelmæssigt. Der er dog visse andre tiltag man kan føje til den daglige rutine, hvis man vil give sine tænder de bedste odds for ikke at få huller.

Caries kan nemlig også sætte sig mellem tænderne. Det betyder, at tandbørstningen ikke altid kan nå ned mellem. Tandtråd kan i den forbindelse være løsningen. Ved jævnligt brug af det er du nemlig garanteret at få fat i alle de bakterier, der gemmer sig og potentielt kan udvikle sig til et hul.

Alternative tiltag?

Hvis du hører til den del af befolkningen, der har tendens til huller i tænderne, kan det være en god idé også at tænke over hvad man udsætter sine tænder for. Både i form af, hvad du indtager og hvornår du indtager det.

Der er nemlig visse faste og flydende fødevarer, som bør undgås, hvis du vil være på den sikre side.

Du kan derfor have i tankerne at:

  • Undgå slik
  • Undgå sukkerholdige drikke
  • Undgå klistrede spise – særligt Karameller og bolsjer
  • Børst tænder efter indtag af mad med meget stivelse.

Udover at undgå visse spise, handler det også om, hvornår det bliver indtaget. Det er nemlig en god idé at børste tænder efter, at morgenmaden er blevet indtaget. På den måde fjerner man nattens plak og rester fra morgenmaden.

Vælg altid tandpasta med fluor

De fleste tandpastaer i dag indeholder fluor. Fluor er nemlig ekstremt godt til at beskytte mod huller i tænderne, og styrke mundens eget forsvar, nemlig emaljen.

Fluor kan endda i de første stadier af caries, standse udviklingen og samtidig reparere de skader, der allerede er lavet.

Derfor går anbefalingen på at sørge for, at din tandpasta indeholder Fluor. Det gør de fleste natur tandpastaer ikke. Fluor (Fluorid), er nemlig oprindeligt et kemisk stof i det periodiske system, men i så små mængder som der er tilsat når du børster dine tænder, er fluor i tandpasta ikke farligt.

Behandling af caries

Er der kommet huller i dine tænder, kan det være nødvendigt at få lavet en fyldning (plombe). Formålet er at fjerne bakterierne fra området, så der sættes en stopper for cariesangrebet, og så det ødelagte tandvæv fjernes og erstattes med en fyldning.

I dag laves de fleste fyldninger i plast. Farven på fyldningen vælges alt efter farven af dine tænder. Plasten bygges så vidt muligt, så det gengiver tandens oprindelige facon. På den måde kan den passe i sammenbiddet og bliver god at tygge med.

Bakteriernes syre kan ikke lave hul i plastmaterialet, men en fyldning gør ikke resten af tanden immun overfor syre. Derfor skal man huske også at børste grundigt, når man har fået lavet en fyldning.

Har du en knækket kindtand pga. caries? Læs mere om det her.

Vil du vide, hvor meget det koster at få lavet et hul i tanden, kan du læse mere på siden med vores → priser.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark? Alt efter hvilken gruppe du tilhører er der rabat at hente.

Rodbehandling af tænder med store huller

Er cariesangrebet i tanden blevet så stort, at det når ind til tandens nerve, kan det være nødvendigt at rodbehandle, så du undgår unødvendig tandpine.

Tandlægen vurderer altid, om en rodbehandling er nødvendig.

FAQ – huller i tænderne

Ja, nogle personer er mere tilbøjelige til at få huller i tænderne. Genetik, mundhygiejne, kost, og spytproduktion påvirker risikoen. Personer med svag emalje, hyppigere sukkerindtag, dårlig mundhygiejne og nedsat spytproduktion har højere risiko for at udvikle huller. Regelmæssige tandlægebesøg og god mundpleje kan reducere denne risiko.

For at behandle huller i tænderne anvender tandlæger ofte en fyldning, hvor de fjerner det beskadigede tandvæv og erstatter det med et fyldningsmateriale som amalgam, komposit, glasionomer eller porcelæn. I mere avancerede tilfælde kan en rodbehandling, krone eller tandudtrækning være nødvendig. Forebyggelse gennem god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg er vigtigt.

Ubehandlede huller i tænderne kan medføre smerter, øget tandfølsomhed og infektioner. Hvis ubehandlet, kan det føre til dybere forrådnelse, ødelæggelse af tandstrukturen og tandtab. Desuden kan infektioner sprede sig til kæben, blodbanen og andre dele af kroppen, hvilket kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige komplikationer.

Kontakt os og få rådgivning

Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.

Mød Matthias Keum Finne

Født 1988 og uddannet ved Københavns tandlægeskole i 2012.


Matthias har derudover bl.a. skrevet en artikel i Tandlægebladet om Keratocyster. Herudover har han givet sin mening til kende om øget brugerbetaling til røde patienter i  en artikel i Tandlægebladet, du kan læse ved at klikke på linket.

Kontakt Tandliv for spørgsmål

Har du spørgsmål om tandbroer, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.

Relaterede behandlinger

Bestil tid

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Følg os på sociale medier

Hvilken klink du vil ringe til?

Tandlivs tandlæger sørger for en tryg oplevelse trods tandlægeskræk

Vi er blevet til Tandliv!

Tandlægerne Enghave Plads 6 og Tandlægerne Glostrup er sammen blevet til Tandliv. Vi byder både nuværende og nye patienter velkommen til vores nye platform.