Får du hjertebanken, rystende hænder og svedeture, når du skal til tandlægen? Bare roligt – du er ikke den eneste. Tandlægeskræk er helt almindeligt. 30 % af danskerne bliver nervøse ved tanken om at lægge sig til rette i tandlægestolen, mens 10 % lider af tandlægeskræk i sådan en grad, at man kan tale om en decideret fobi – Odontofobi.
Hos Tandlægerne i Glostrup er vi tandlæger med speciale i tandlægeskræk. Vi har stor erfaring med at hjælpe patienter af med deres frygt og gøre dem trygge ved fremtidige tandlægebesøg. Og vi kan helt sikkert også hjælpe dig.
Vi har stort fokus på smertefri behandling, ligesom vi altid vil give dig en tid med det samme, så du ikke skal gå og vente med nervøsitet i maven i flere dage op til dit besøg.
Hos os vil du desuden møde den samme behandler hver gang. Derfor ved du, at du altid bliver mødt af et menneske, der kender til din frygt – og som tager hensyn til den.
Vil du bestille en tid hos en af vores tandlæger med speciale i tandlægeskræk – eller bare have en beroligende snak? Så er du mere end velkommen til at give os et kald på telefon 43 96 62 15 eller sende en mail til kontakt@tg150.dk. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre så dit besøg hos os bliver en tryg og tillidsvækkende oplevelse.
Hvis du sidder med en angst for tandlæger, bunder det højst sandsynligt i en dårlig oplevelse hos tandlægen i din barndom. Det har enten været en smertefuld oplevelse eller en tandlæge, der ikke har formået at gøre dig tryg.
Hos tandlægerne Glostrup er vi alle trænet og uddannet i at håndtere din angst. Det betyder, at vi står klar med forståelse og omsorg – fra det sekund du ringer og deler din frygt med os.
Vi ved, at der er brugt utrolig meget energi og tanker på bare dét at ringe til os. For at berolige dig og gøre dig tryg er det derfor vigtigt, at du er klar over nogle ting, inden du møder ind. Lær vores personale at kende inden du besøger klinikken.
Hos Tandlægerne i Glostrup er vi specialister i tandlægeskræk og går langt for at afhjælpe din frygt.
De fleste med angst for tandlægen har en forestilling om, at det står slemt til med deres tænder. Det er dog ofte langt fra tilfældet – hvilket højst sandsynligt også gælder for dig.
Tandlægeskræk er en fællesnævner for den nervøsitet eller deciderede angst, mange oplever før og under et tandlægebesøg. “Tandlægeskræk” er måske et lidt misvisende navn, da det sjældent er tandlægen, man er bange for – men derimod undersøgelsen, behandlingen, instrumenterne, omgivelserne, lydene og lugtene.
For nogle er angsten så voldsom, at de helt undgår at gå til tandlægen. Angsten er faktisk så voldsom, at man kan tale om Odontofobi – en decideret fobi for at gå til tandlægen.
Tandlægeskræk kommer til udtryk på forskellige måder og i grader. Nogle bliver lettere nervøse, men andre får voldsomme kropslige reaktioner. Ofte vil angsten vise sig som en blanding af fysiske og psykiske symptomer.
Lider du af tandlægeskræk, er der her 10 gode råd til komme skrækken til livs:
Som tandlæger med speciale tandlægeskræk ved vi hvor stor en forskel, det har gjort for de patienter, som har sluppet angsten. Det kan være en utrolig stor stressfaktor i dagligdagen, hvis tankerne konstant bliver ledt hen på dit manglende besøg hos tandlægen.
Har du tandpine eller en knækket tand, bør du også kontakte tandlægen. Tænderne fungerer nemlig ikke som resten af kroppen, hvis du har smerter. Faktisk er det sådan, at jo længere du venter, desto værre bliver det som oftest. Det kan både være dyrt for pengepungen og samtidig slemmere for dig, der i forvejen har angst for tandlægen.
Tag problemerne i opløbet
Det er en fordel at tage problemerne i opløbet. På den måde vil hvert tandlægebesøg ikke være en stor omgang, og du vil ofte kunne nøjes med en tandrens. Det giver dig ro i maven – og dine tænder de bedste forudsætninger for at holde i mange år.
Vil du gerne overvinde din frygt for tandlæger i rolige og professionelle omgivelser, er du velkommen til at give os et kald på telefon 43 96 62 15 eller sende en mail til kontakt@tg150.dk.
Hvis du fortæller os om din angst som noget af det første, har vi bedre mulighed for at imødekomme dine behov. Vi tager højde for din skræk for tandlægebesøg ved alle slags behandlinger – alt fra blegning af tænder og kronebehandlinger til rodbehandlinger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I klinikken i Glostrup står vi klar til at byde dig velkommen i trygge og tillidsvækkende rammer.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]