Tandbørsten er den væsentligste faktor, hvis du gerne vil opretholde sunde tænder og god mundhygiejne
Har du sunde og raske tænder, er det vigtigt, at du sørger for at holde det sådan, ved at børste tænder minimum to gange om dagen. Dertil skal din foretrukne tandpasta altid indeholde fluor, da fluor både hjælper med at hæmme og forebygge huller.
Hver gang du børster tænder, fjerner du plak og madrester fra både tænder tænder og dit tandkød. Plak er nemlig den primære årsag til, at folk får både huller i tænderne (caries) og tandkødsbetændelse. Derfor er det helt essentielt, at du hver dag får fjernet det ved at børste dine tænder og gerne supplerer med tandtråd. Derudover sikrer du også et sundt miljø i munden uden dårlig ånde og gule tænder.
Når du skal vælge tandbørste er det vigtigt, at hårene er bløde og hovedet småt nok til at komme godt omkring alle tænder – også dine bagerste kindtænder/visdomstænder. Årsagen til, at din tandbørste ikke må være for hård er, at du risikerer at skade både dine tænder og dit tandkød. Dine tænder kan få slibeskader, og dit tandkød kan trække sig tilbage. Begge skader kan desværre ikke laves om.
Der er både fordele og ulemper ved at benytte en el tandbørste. Det gode ved en elektrisk tandbørste er, at hovedet som oftest er mindre end en almindelig tandbørste. Det gør det lettere for dig at nå de aller bagerste tænder, og på den måde undgå huller. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke per automatik laver børstebevægelser, og skal derfor være endnu mere omhyggelig med at nå alle flader.
Sådan børster du dine tænder bedst
Når du skal børste tænder, er der tre vigtige ting at huske på:
For at sikre, at du børster dine tænder i 2 minutter, kan det være en god idé at tage tid. En måde du kan sørge for at få børstet alle flader og kanter, er ved at opbygge dit eget lille system. Dvs., at du skal starte og slutte det samme sted. Derudover er det vigtigt at børste i blide, små, roterende bevægelser, så du skåner dit tandkød og emalje mest muligt.
OG husk… Du når kun 3 af tandens 5 flader med tandbørsten – afslut derfor gerne med tandtråd.
Der er ikke noget konkret svar på, hvor ofte man skal skifte sin tandbørste. En god indikator på, at det er ved at være tid til at købe en ny tandbørste er, når hårene er begyndt at stritte til siderne og selve hovedet har mistet sin form. Derudover er det vigtigt at undgå bakteriedannelser ved at ryste tandbørsten for vand hver gang du har børstet tænder.
Er det ved at være tid til en tandrensning, er du velkommen til at give os et kald på tlf. 43 96 62 15 eller bruge vores kontaktformular. Så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]