Rodbehandling
En rodbehandling opdeles i to områder, den synlige tand og roden.
Først behandles den dårlige tandrod ved fjernelse af nerven, betændelsesvævet samt de bakterier som generer. Efter en grundig rensning fyldes tandens rodkanal med det særlige rodfyldningsmateriale og derefter begynder behandlingen af selve tanden.
Hvordan forgår rodbehandling?
Ved en rodbehandling fjernes tandens nerve fra pulpakammeret og rodkanalerne.
I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bore et lille hul i tanden for at få adgang til tandes nerve, hvor rodbehandlingen finder sted. Når tandlægen har adgang til tandens indre, fjernes tandens nerve og der renses for betændelsesvæv og bakterier. Dette gøres med nogle specielle tynde file, der glatter de indvendige sider af rodkanalen. Derefter skylles rodkanalen med en antibakteriel væske, hvorefter den er klar til at blive fyldt med rodfyldningsmaterialet.
Hvad med tanden?
Når behandlingen af tandens indre er overstået, starter behandling af selve tanden:
- Var tanden intakt, da rodbehandlingen startede, afsluttes med en mindre fyldning
- Var tanden medtaget før rodbehandlingen, vil vi anbefale at få sat en krone på
Er der bivirkninger efter en rodbehandling?
En rodbehandlet tand kan med tiden blive grålig til blålig misfarvet, og det kan da være nødvendigt med en tandblegning eller kronebehandling af sådan en tand for at gøre den kosmetisk tilfredsstillende.
Man må desværre forvente lette smerter de første dage efter en rodbehandling, disse vil normalt kunne lindres med almindelig håndkøbsmedicin.
Kontakt tandlægen hvis smerterne:
- tiltager i styrke i forbindelses med tygning
- ikke aftager i styrke over længere tid
Hvornår er rodbehandling nødvendig?
Rodbehandlinger er nødvendige, hvis tandens nerve er død. Dette vil oftest være på grund af en betændelse. Nogle gange laves rodbehandlingen mens der er betændelse i tandroden.
Der kan være forskellige årsager til at tandnerven er død – de to mest almindelige er:
- Hul i tanden (caries)
Alt afhængig af hvor stort cariesangrebet er, og hvor tæt det er på tandens nerve, kan syre og affaldsprodukter dannet af bakterier trænge gennem tandens hårde væv og påvirke nerven. - Tanden har fået et slag (traume), som medfører nervens død
Slag på tænder kan beskadige nerven. Nogle gange er det let at se da tanden ligefrem knækker, men selv når tanden fremstår helt intakt kan den have taget skade. Slaget kan give en blødning i tandens indre (pulpakammer) og det størknede blod kan skinne igennem og give tanden et blåligt skær.
Hvorfor skal tanden rodbehandles?
En tand består af levende væv som gennem rødderne får sin blod- og nerveforsyning. Roden fastgører tanden til kæbeknoglen, hvor der er nerver og blodkar. Disse forgrener sig og løber gennem rodspidsen og ind i pulpakammeret inderst i tanden.
Man tænker oftest ikke på tænder som levende væv, men dentin og cement indeholder celler, der livet igennem fornyer disse to hårde væv. Som andre celler i kroppen, har disse brug for nerveforbindelser og blodforsyning for at holde sig i live.
Emaljen er den eneste del af tanden som ikke er forsynet med nervetråde eller blodkar – man siger emaljen er avital. Hvis nerven beskadiges og dør vil tanden ligeledes også dø, altså blive avital.
Når tandens nerve dør, kan det give forskellige grader af tandpine:
- Stor smerte
Man ikke kan sove om natten på grund af tandpinen. - Mindre smerte
Smerten går over efter lidt tid. - Ingen smerte
Nervens død gå helt ubemærket hen uden smerter eller ubehag.
Selv når der ikke er nogen symptomer fra tanden, er det vigtigt at få den rodbehandlet. En død nerve kan på et hvilket som helst tidspunkt, give betændelse i den omkringliggende kæbeknogle. Dette kaldes en rodspidsbetændelse. I svære tilfælde kan en rodspidsbetændelse udvikle sig til en tandbyld.
Læs mere om tandbylder her
Efter rodbehandling – er tanden så helt normal igen?
Rodbehandlede tænder er avitale, det vil sige, at tandvævet ikke længere er forsynet med blodkar og nerver, og derfor er dødt. En avital tand er mere sprød og knækker nemmere end sunde, ikke-rodbehandlede tænder. Derfor anbefaler man ofte, at den rodbehandlede tand får en krone, der kan gøre tanden mere hårdfør over for de daglige belastninger, den udsættes for.
