Parodontose

Paradentose opstår ved at bakterier over en længere periode samler sig langs tandkødsranden, hvorefter der opstår tandkødsbetændelse. Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles kan den udvikle sig til paradentose.

Paradentose kan inddeles i to kategorier:

• Aggressiv paradentose (udvidet paradentose)
• Kronisk paradentose (almindelig paradentose)

Nyere undersøgelser, fra bla. Tandlægeskolen i Århus, indikerer at ca. 12% af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til paradentose.

Heldigvis er det en forholdsvis lille andel af befolkningen, der er disponeret for at udvikle paradentose. I disse tilfælde reagerer immunforsvaret “alt for kraftigt” på tandkødsbetændelsen og i forbindelse med bekæmpelse af tandkødsbetændelsen opstår en overproduktion af immunforsvarsstoffer. Disse stoffer bekæmper tandkødsbetændelsen men nedbryder også knoglen i det betændte område. Dette medfører løse tænder i de betændte områder.

Mange opdager ikke at de har paradentose før sygdommen når over i de sene stadier, hvor tænderne begynder at løsne og flytte sig i tandrækken. Derfor er det vigtigt, at man kommer til de halvårlige tandundersøgelser, hvor tandlægen rutinemæssigt også kigger efter paradentose.

Symptomer på begyndende paradentose:

• Røde tandkødsrande. (Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse)
• Tandkødet er hævet
• Tandkødet bløder ved tandbørstning
• Dårlig ånde
• Ømhed og murren fra tandkødet
• Tænderne er løse eller begynder at vandre

Utallige undersøgelser dokumenterer sammenhæng mellem udvikling af paradentose og rygning.

• Rygere udvikler oftere paradentose
• Rygere udvikler en alvorligere grad af paradentose
• Effekten af paradentosebehandling er mindre effektiv hos rygere. (hovedsaligt pga. dårligere heling)

Derfor er det vigtigt, at rygestop indgår som en vigtig overvejelse i forbindelse med en effektiv paradentosebehandling.

Er du disponeret for at udvikle paradentose er det ekstra vigtigt at fjerne ansamlinger af bakterier langs tandkødsranden. Disse bakterier SKAL fjernes to gange daglig.

Paradentose opstår oftest mellem tænderne samt bagerst ved kindtænderne. Foruden grundig tandbørstning med en blød tandbørste to gange daglig anbefales det, at du også anvender tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere (trekantet) en gang dagligt.

Hvis du ryger bør du overveje et rygestop som led i den forebyggelsen af paradentose.

Rutinemæssige kontrolundersøgelser samt tandrensninger hos din tandlæge er vigtigt, da man ikke selv kan diagnosticere paradentose før det er for sent, eller fjerne de bakterier, der ligger indlejret i tandstenen.

Før selve behandlingen foretages en grundig undersøgelse samt kortlægning af sygdommens omfang.

Tandkødslommerne tjekkes ved hjælp af et millimetermål (der er 6 mål for hver tand). Dybden af tandkødslommerne indikerer hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. I nogle tilfælde er det nødvendigt at få taget røntgenbilleder for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.

På baggrund af den grundige undersøgelse foretages selve paradentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Er lommerne meget dybe og betændte kan lokalbedøvelse være nødvendigt under behandlingen.

Efter behandlingen er det vigtigt at tænderne forbliver fuldstændig rene. Derfor afsluttes der altid med en grundig instruktion i hvorledes du renser dine tænder bedst muligt.

Ved alvorligere tilfælde kan det være nødvendigt med mindre kirurgisk indgreb, en såkaldt paradentoseoperation, hvor man løfter tandkødet til side for derefter at foretage de nødvendige udrensninger.

Nogle gange må man supplere paradentosebehandlingen med en antibiotikakur, for at standse yderligere udvikling af paradentosen. Man kan desværre ikke regne med, at den knogle der allerede er mistet kommer tilbage igen.

Har man først fået paradentose, kan man ikke blive helbredt i traditionel forstand. Men med fokus på god daglig mundhygiejne kan man i samarbejde med tandlægen sørge for at sygdommen ikke udvikler sig yderligere.

Hvis man helt undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med at dine tænder bliver løse og falder ud.

Er du disponeret for paradentose så er det en god ide at være ekstra omhyggelig med mundhygiejnen, sørge for at holde helt rent, undgå rygning og gå til tandkontrol ofte.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os her