Parodontose

Alle kan rammes af parodontose, men især personer over 40 år er udsatte og undersøgelser viser, at parodontose kan være arvelig.

Parodontose behandling kan bremses hos tandliv

Parodontosen kan ikke helbredes, men ved grundig behandling kan man standse videreudvikling af sygdommen. Behandles parodontosen ikke i tide, kan man i de værste tilfælde miste tænder.

Læs mere om paradentose og kontakt os for yderligere spørgsmål.

Hvad er parodontose?

Parodontose er sygdom i tændernes støttevæv. Støttevævende udgøres af kæbeknogle, rodhinde, bindevæv og tandkød. Under sunde forhold sidder tændernes rødder i fordybninger i kæbeknoglen og holdes fast ved hjælp af rodhinden. 

Rodhinden består af mange tynde ligamenter, der er elastiske som sener og gør det muligt for tanden at bevæge sig ganske lidt i alle retninger, når der tygges. Sundt tandkød ligger helt stramt omkring tanden og beskytter de underliggende lag af bindevæv, knogle og rodhinde mod indtrængning af skadelige stoffer og bakterier.

Parodontose er som før nævnt sygdom – mere præcist en kronisk betændelsestilstand – i disse støttevæv, der medfører nedbrydelse af vævene, og på længere sigt kan give løse tænder.

Hvordan opstår parodontose?

Det begynder altid med tandkødsbetændelse. Bakterier fra munden samles i plak langs tandkødsranden, og bliver plakken ikke børstet væk, kan tandkødet irriteres, og man kan få tandkødsbetændelse. Når tandkødet er betændt, hæver det og sidder derfor ikke længere stramt om tanden. 

Den beskyttende barriere er nu mindre effektiv, og der er risiko for, at bakterier kan få adgang til de underliggende væv. Kroppen reagerer på denne infektion ved at påkalde immunforsvaret, der over tid nedbryder bindevæv, knogle og rodhinde for at skabe plads til alle de immunceller, der skal bekæmpe infektionen. Tandkødslommerne bliver dybere, og på røntgenbilleder kan man se, at den del af kæbeknoglen, der omgiver tanden, bliver lavere som en hæk, der er blevet klippet.

Hvis denne betændelsestilstand står på over længere tid, kan knogle og rodhinde nedbrydes i en sådan grad, at tænderne bliver løse.

Hvem rammes oftest af paradentose?

Nyere undersøgelser, fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus, indikerer at ca. 12% af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til paradentose.

Heldigvis er det en forholdsvis lille andel af befolkningen, der er disponeret for at udvikle paradentose. I disse tilfælde reagerer immunforsvaret “alt for kraftigt” på tandkødsbetændelsen og i forbindelse med bekæmpelse af tandkødsbetændelsen opstår en overproduktion af immunforsvarsstoffer. Disse stoffer bekæmper tandkødsbetændelsen men nedbryder også knoglen i det betændte område. Dette medfører løse tænder i de betændte områder.

Symptomer på paradentose

Vær opmærksom på følgende tidlige symptomer på paradentose:

  • Røde tandkødsrande.
  • Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
  • Tandkødet er hævet.
  • Tandkødet bløder ved tandbørstning.
  • Dårlig ånde.
  • Ømhed og murren fra tandkødet.
  • Tænderne er løse eller begynder at vandre.

De fleste mennesker opdager slet ikke, at de har paradentose, før sygdommen når over i de sene stadier, hvor tænderne begynder at løsne sig og kan flytte sig i tandrækken.

Derfor er det vigtigt, at man kommer til de halvårlige tandundersøgelser, hvor tandlægen rutinemæssigt også kigger efter paradentose.

Rygning og parodontose

Der er endnu meget, man ikke ved om parodontose, men det er veldokumenteret, at rygere har betydeligt øget risiko for at udvikle parodontose. Det er også bevist at rygere med parodontose udvikler mere alvorlig grad af parodontose, og at effekten af parodontosebehandling er mindre hos rygere end hos ikke-rygere hovedsageligt pga. dårligere heling. Jo mere man ryger, desto større risiko for alvorlig parodontose.

Rygere har udvidet mulighed for at udvikle parodontose

Hvordan foregår paradentosebehandling?

  1. Behandlingen af paradentose omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne (6 mål for hver tand) vha. et millimetermål. Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.
  2. På baggrund af de informationer, man nu har indhentet, foretages selve paradentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Er lommerne meget dybe og betændte, kan det være nødvendigt at foretage behandlingen under lokalbedøvelse.
  3. I den kommende tid efter behandlingen er det vigtigt, at tænderne forbliver fuldstændig rene, og der afsluttes derfor med en grundig instruktion i, hvorledes tænderne holdes rene.
  4. Ved de alvorligere tilfælde af paradentose kan det være nødvendigt med mindre kirurgiske indgreb, de såkaldte paradentoseoperationer, hvor man løfter tandkødet til side for derefter foretager de nødvendige udrensninger. Det kan være nødvendigt at supplere behandlingen med en antibiotikakur. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af paradentosen. Man kan desværre ikke regne med, at den knogle, der allerede er mistet, kommer tilbage igen.

 

På vores klinik vil du bl.a. blive behandlet af vores paradentose-specialist Zohair Azzouzi, der bl.a. har forsket i paradentose og skrevet en artikel om parodontitits juvenilis i Tandlægebladet.

Hvad sker der, hvis man undlader at blive behandlet?

Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med, at ens tænder bliver løse og falder ud en efter en.

Kan man få sunde tænder igen, hvis man først har fået konstateret paradentose?

Har man først fået paradentose, kan man ikke blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller nogen anden kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradentose. Hvis man selv dagligt holder tænderne helt rene, kan man i samarbejde med tandlægen sørge for at sygdommen ikke udvikler sig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens behandling kun et indgreb, der bevirker, at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.

Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent.

Ovenstående anbefalinger er sammen med rygestop vigtige for at undgå at paradentosen udvikler sig.

Rask med parodontose

Når sunde forhold er genoprettet, gælder det om at holde sig fri af nye betændelsestilstande i tændernes støttevæv. Det vil resten af livet handle om at holde en uovertruffen mundhygiejne ved en effektiv hjemmetandpleje og hyppige kontroller hos tandlægen.

Kontrollerne skal tjene til at fange eventuelle tidlige tegn på et tilbagefald, da man fremover vil være mere sårbar for yderligere nedbrydning af støttevæv ved en ny infektion.

Parodontose kan ikke kureres – hverken tandlægen eller nogen anden kan fjerne en patients tendens til at udvikle parodontose – men hos de fleste kan sygdomsudviklingen standses. Hvis bindevæv og tandkød bliver frie af betændelse, vil tandkødet igen sidde stramt om tanden.

Desværre heler kæbeknogle og rodhinde ikke op igen; den kæbeknogle, som én gang er mistet, kommer ikke igen. Hvor knoglen er nedbrudt, ser man ofte, at tandkødet ligeledes ligger lavere end det gjorde før. En sådan tilbagetrækning af tandkødet kan blotte tandhalsen og være årsag til følsomme tandhalse.

Paradentose, parodontose eller parodontitis?

“De løse tænders sygdom” har mange navne. De fleste kender den som paradentose, men at kalde den parodontose eller parodontitis er mindst lige så korrekt.

På latin, og dermed tandlæge sprog, er sygdommen kendt som parodontitis. De fleste sygdomme hedder dog sjældent det samme i daglig tale som på latin. Derfor blev den omdøbt parodontose, da det er lettere at udtale. Vores sprog har det dog med hele tiden at udvikle sig. Derfor er sygdommen i dag bedst kendt som paradentose.

Kontakt os og få rådgivning

Er du i tvivl eller har du spørgsmål, så tvivl ej med at kontakte os.

Mød Adam Abarchan

Adam er født i 1996 og er uddannet fra Københavns Universitet på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (uddannet i 2019).

I sin fritid elsker han at spille og se fodbold.

Kontakt Tandliv for spørgsmål

Har du spørgsmål om parodontose, priser eller behandlingens forløb?
Kontakt Tandliv i dag og få svar på dine spørgsmål.

Relaterede behandlinger

Bestil tid

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Følg os på sociale medier

Hvilken klink du vil ringe til?

Tandlivs tandlæger sørger for en tryg oplevelse trods tandlægeskræk

Vi er blevet til Tandliv!

Tandlægerne Enghave Plads 6 og Tandlægerne Glostrup er sammen blevet til Tandliv. Vi byder både nuværende og nye patienter velkommen til vores nye platform.