For mange er hvide tænder lig med et flot hvidt smil – og gullige, misfarvede tænder lig med det modsatte. Her på siden kan du læse mere om årsagerne til misfarvede tænder, ligesom du får tips og tricks til vaner, der giver pænere tænder.
Husk også, at vi på vores tandklinik i Glostrup tilbyder professionel tandblegning. Kontakt os på 43 96 62 15 eller kontakt@tg150.dk for rådgivning.
Hvorfor bliver tænderne misfarvede?
En skinnende perlerække af kridhvide tænder er for mange synonym med sundhed, skønhed og ikke mindst ungdom. For ja, dine tænder var med høj sandsynlighed væsentligt hvidere, da du var barn – og det er helt naturligt.
Vores tænder bliver nemlig mere gule og misfarvede med alderen, i takt med at der opstår slid på tandemaljen. På den måde kommer tandbenets varme, gullige farve gradvist til syne – hvilket altså får tænderne til at se mere gullige ud.
Misfarvninger kan også skyldes defekter i tænderne, arvelige årsager eller en død nerve – for eksempel i forbindelse med en rodbehandling. Den slags for misfarvninger går i tandlægebranchen under navnet interne misfarvninger.
Omvendt taler tandlæger også om eksterne misfarvninger. Som navnet antyder, skyldes eksterne misfarvninger udefrakommende påvirkninger.
Grunden til at ovennævnte årsager misfarver tænderne, skal findes i tandemaljen. Emaljen er nemlig ikke helt jævn, som den ser ud – men derimod en smule nubret og ru. Og det er altså i disse naturlige riller, at syre, farverige molekyler, nikotin og tjære kan sætte sig fast.
For mange er hvide tænder lig med et flot hvidt smil
Hvordan får man hvide tænder naturligt?
Det nemme råd er selvfølgelig at holde sig helt væk fra de vaner, der misfarver tænderne. Men der skal selvfølgelig også være plads til en kop kaffe om morgenen, en frugtsnack om eftermiddagen, et glas rødvin om aftenen og måske en sodavand i ny og næ – livet skal også leves.
Du behøver altså ikke nødvendigvis at ty til komplet afholdenhed for at få hvide tænder. I stedet handler kan du tænke over dit forbrug af misfarvende fødevarer – og så ellers tage følgende forholdsregler.
Hvide tænder hos tandlægen
Er dine allerede misfarvede, kan en tandblegning gøre dem hvide igen. Der findes flere forskellige moderne typer af hjemmeblegninger, som vi ikke anbefaler. For at sikre det mest optimale blegningsforløb og resultat, anbefaler vi altid, at du får bleget dine tænder hos en tandlæge.
Hos Tandlægerne i Glostrup kan du få bleget dine tænder med en skånsom og effektiv metode.
Aftryk af dine tænder
En af vores tandlæger måler dine tænder og laver et aftryk, som vi kan udforme personlige skinner ud fra til dig.
Du får skinnerne med hjem
Når skinnerne er lavet, får du dem med hjem sammen med en blegegel, som du skal putte ind i skinnerne, før du tager dem på.
Brug skinner og gel derhjemme
Derhjemme skal du have skinnerne siddende i et par timer ad gangen. Antallet af hjemmeblegninger, du skal igennem, afhænger af, hvor misfarvede dine tænder er.
Hvor hvide bliver de?
Før du går i gang med en tandblegning, vil vi tale med dig om det forventede resultat.
Hvor hvide dine tænder bliver, afhænger af, hvor store misfarvninger, du som udgangspunkt har – og hvordan disse misfarvninger er opstået. Misfarvninger, der eksempelvis er opstået, imens din tand er blevet dannet, er sværere at fjerne, end de misfarvninger, du efterfølgende har fået.
OBS: Du skal være opmærksom på, at hvis du har plastfyldninger på dine tænder, kan fyldningen se anderledes ud end dine naturlige tænder efter blegningen. Derfor skal du overveje, om dine fyldninger skal skiftes, før du foretager en blegning.
Hvor ofte skal de bleges?
Det er ikke sundt for tænderne at blive bleget for ofte, da det slider på emaljen. Derfor anbefaler vi, at du ikke få bleget dine tænder oftere end hvert andet år.
Der er enkelte tilfælde, hvor det ikke er optimalt at få bleget tænder. Det gælder, hvis dine tænder har fået syreskader, eller hvis du lider af tandkødssygdommen parodontose.
Du kan læse meget om tandblegning her.
Skal vi hjælpe dig til hvide tænder?
Kontakt Tandlægerne i Glostrup, hvis du vil have hjælp til at få hvide tænder på en professionel og skånsom måde. Vi ser frem til at møde dig i klinikken på Hovedvejen 150 i Glostrup.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]