Tandfacader – plast- og porcelænsfacader

Plast- og porcelænsfacader

Er du ikke helt tilfreds med udseendet på dine fortænder, kan porcelænsfacader eller plastfacader gøre en stor forskel. Vi har flere patienter, der enten er ærgerlige over farven eller formen på deres forreste tænder. Med tandfacader har du muligheden for at ændre dine tænders udseende, uden at de ser unaturlige ud. Vi kan tilpasse både farve, form og eventuelle tandstillingsfejl. Nedenfor ses eksempler på, hvordan man har ændret tændernes udseende ved at give dem en ny facade.

Hos Tandlægerne i Glostrup har vi mange års erfaring med både plast- og porcelænsfacader. Det sikrer en skånsom proces og et slutresultat, du bliver tilfreds med – både nu og på sigt.

Vil du høre mere om dine muligheder for en behandling med tandfacader, er du altid velkommen i klinikken på Hovedvejen 150 1. MF i Glostrup, ligesom du også altid kan kontakte os på 43 96 62 15 eller kontakt@tg150.dk og høre nærmere.

Her på siden kan du læse mere om tandfacader og blive klogere på behandlingen med plast- og porcelænsfacader.

Hvad er porcelænsfacader?

Porcelænsfacader er meget tynde og nøje tilpassede skaller, som er udformet i en tandlignende porcelænstype. Vi placerer og limer materialet fast på forsiden af tænderne for at korrigere en række problemstillinger i tandsættet – herunder forkert placerede tænder, slidt tandemalje, ødelagte tænder efter caries, mellemrum mellem tænderne, misfarvninger samt revner og mindre brud.

Nogle får lavet porcelænsfacader af kosmetiske årsager, fordi behandlingen kan være med til at give et lyst og ensartet smil. Hos Tandlægerne i Glostrup behandler vi dog også med facader af sundhedsmæssige årsager – for eksempel for at beskytte tandoverfladen i tilfælde af skadede tænder.

Hvad er plastfacader?

Plastfacader har samme funktion som porcelænsfacader. Som navnet antyder, er de dog fremstillet i et andet materiale. Plastfacader giver desuden ikke et helt så flot resultatet, da materialet er sværere at få til at se naturligt ud i forhold til dine egne tænder.

Ikke desto mindre kan plastfacader være en fordelagtig behandling i nogle tilfælde – ikke mindst fordi behandlingen er mindre omfattende end en behandling med porcelænsfacader. I klinikken bliver du dog altid mødt af engagerede og fagligt dygtige tandlæger, der kan rådgive dig om den mest optimale behandling.

Fordele og ulemper ved de forskellige typer tandfacader

Porcelænsfacader er særligt gode i de tilfælde, hvor der stilles helt særlige krav til udseendet af facaderne. Det skyldes, at der er endnu flere muligheder for at tilpasse porcelænsmaterialet til at ligne dine naturlige tænder, end der er med plastfacader. Ikke mindst er behandlingen holdbar, da facaderne typisk har en levetid på op til 15 år.

Ulempen ved at vælge en facade af porcelæn er, at behandlingen skal ske over to omgange, og at vi skal slibe omkring 1 millimeter af overfladen af tanden for at sætte facaden på. Behandlingen er altså en forholdsvist invasiv løsning, som ikke kan laves om. Derfor vil vi aldrig påbegynde en behandling med facader af porcelæn, hvis dine tænder ellers er pæne og funktionsdygtige.

Ønsker du for eksempel hvide tænder, vil vi derfor foreslå en professionel tandblegning som alternativ, ligesom en behandling med Invisalign i mange tilfælde vil være et bedre alternativ til kosmetisk tandregulering.

Processen for at få porcelænsfacader

Før selve behandlingen
Hos Tandlægerne i Glostrup er din tandsundhed udgangspunktet for vores arbejde. Derfor er en grundig konsultation altid første skridt i en behandling med porcelænsfacader. Her undersøger vi den generelle sundhed i din mund for at sikre, at du egner dig til behandlingen. Under konsultationen vil vi desuden give dig et overblik over eventuelle alternative behandlingsmetoder, ligesom vi sætter dig grundigt ind i fordele og ulemper.

I fællesskab med dig og med udgangspunkt i vores erfaring og ekspertise som behandlere tager vi den endelige beslutning. Hvis vi afgør, at porcelænsfacader er den bedste behandling, udarbejder vi derefter en behandlingsplan.

Selve behandlingen – første besøg i klinikken
Ved din første aftale sliber vi overfladen af tanden, tager et aftryk af tænderne og laver en midlertidig erstatning af plast til dig. Herefter vil dentallaboratoriet fremstille porcelænsfacaden. Fremstillingen tager som regel en uge til 10 dage.

De midlertidige facader er fremstillet i et plastmateriale, som er langt fra lige så holdbart som de endelige facader – og som heller ikke har den samme flotte æstetik. Det betyder, at du skal tage nogle forholdsregler i perioden, hvor du har de midlertidige facader på tænderne.

For eksempel skal du passe på med at bide i hårde fødevarer, ligesom du skal være opmærksom på, at de midlertidige facader er mere modtagelige overfor farve i fødevarer – for eksempel karry. Endelig skal du være opmærksom på at børste dine tænder nænsomt og ikke bruge tandtråd.

Andet besøg i klinikken
Når porcelænsfacaderne er fremstillet, skal du endnu engang besøge os i klinikken, hvor vi skal sætte facaderne fast på dine naturlige tænder. Det gør vi ved hjælp af en stærk plastcement, som limer selve facaden på. Porcelænsmaterialet er meget stærkt og hjælper derfor med at beskytte dine naturlige tænder inden under facaden.

Med plastfacader kan du få et flot og naturligt resultat, der på realistisk vis ligner dit naturlige tandvæv. Vi anbefaler typisk plastfacader til kosmetiske behandlinger. De fungerer optimalt til både lukning af store mellemrum mellem tænderne og opbygning af tænder, der er knækket.

Processen for at få plastfacader

Der er ikke behov for at slibe dine tænder til, hvis du skal have plastfacader. Vi starter med en forbehandling, hvorefter vi limer plastfacaden til din tandemalje. Herefter opbygger vi facaderne med en lagteknik for at imitere dine tænders naturlige udseende.

Behandlingen afsluttes med, at plasten hærdes. En behandling med plastfacader er altså væsentligt mindre omfattende end en behandling med tandfacader af porcelæn.

Porcelænskroner som alternativ

I meget særlige tilfælde kan dine tænder kræve ekstra binding til tanden. Hertil kan vi fremstille fuldkroner af porcelæn, som vil slutte om hele tandens overflade. I disse tilfælde skal vi slibe ekstra væv af tanden af – og netop derfor bruger vi kun denne metode i særtilfælde.

Kontakt os for spørgsmål om porcelænsfacader og pris

Har du spørgsmål til behandling med porcelænsfacader, pris eller noget helt tredje, kan du altid kontakte os i klinikken. Ring på 43 96 62 15, eller skriv på kontakt@tg150.dk så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.

Er du medlem af sygeforsikring Danmark? Hvis svaret er ja, er der rabat at hente alt efter, hvilken gruppe du tilhører.

  • Lotte

    Tandplejer
  • Tina

    Tandklinikassistent
  • Niels

    Tandlæge
  • Lisbeth

    Tandplejer
  • Zohair Azzouzi

    Tandlæge

Holdet bag klinikken

Kontakt Tandlægerne I Glostrup

Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.

Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.