Ca. 5% af voksne lider af kronisk natlig bruksisme – det vil sige, at de skærer tænder hver nat. Når man skærer tænder, slides tænderne gradvist. Bruksisme er ukontrollerbar og sker uden at man er bevidst om det. Derfor er det ikke noget, man kan styre og stoppe med så let.
Skærer du tænder om natten, og har du derfor brug for en bidskinne? Så er du velkommen til at bestille en tid på tlf. 43 96 62 15 eller bestille gennem knappen lige nedenunder. Så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.
Bruksisme forekommer både om natten men også i vågen tilstand. Man ved ikke med sikkerhed, hvad bruksisme skyldes, men noget tyder på, at det kommer af en overaktivitet af nerverne i hjernens center for tygning. Det sker i sammenhæng med eksempelvis:
Mange ved ikke, at de skærer tænder og må gøres opmærksomme på det. Andre kan om morgenen mærke, at de har skåret tænder i kæberne eller tyggemusklerne. Hvis man lider af svær bruksisme, vil tandlægen som regel kunne se det og gøre dig opmærksom på dette. Men hvis du er i tvivl, så spørg endelig.
Ømme kæber og hovedpine
Bruksisme slider på tænderne og kan give ømme kæber og hovedpine. Det kommer af, at ansigtets tyggemuskler hele natten har været på overarbejde. Kæberne har derfor været presset så meget sammen, at ansigtsmusklerne i løbet af natten ikke får slappet af.
Nedsat søvnkvalitet
Tænderskæren om natten kan i nogle tilfælde høres som skurrende lyde. Desuden er der risiko for en nedsat søvnkvaliteten, da det ændrer på fordelingen af de forskellige søvnstadier, så man får mindre af den dybe søvn.
Spændingshovedpine om morgenen
Bruksisme kan ofte munde ud i spændingshovedpine om morgenen på grund af presset mellem under- og overkæbe. Hovedpinen er kendetegnet ved, at den befinder sig i begge sider af hovedet og ikke kun en af siderne – som hvis man havde migræne. For nogle er det sådan et påtrængende problem, at de også føler en ørepine på grund af overbelastningen i kæbeleddet.
Skader på tænderne
Ikke mindst kan der ske komplikationer i tænderne. Tænderne kan føles ømme og følsomme overfor kulde og varme, og udover at tændernes slides, kan der i slemme tilfælde begynde at opstå revner i tænderne. Dette er risikabelt, da det på længere sigt kan føre til, at tænderne knækkes. I værste tilfælde kan der slides så meget på tænderne, at man når ned til nerven. Her kan problemet kun afhjælpes med en rodbehandling.
Der findes i dag apparater, som ved hjælp af ultralave elektriske impulser stimulerer tyggemusklerne til at slappe af mens man sover. Stimulationen foregår uden at man bliver vækket eller mærker noget.
Hvis du selv ønsker at gøre noget ved din tænderskæren, skal du først og fremmest finde ud af, hvad der i din hverdag forårsager den. Hvis stress og for lidt afslapning er den medvirkende faktor for din tænderskæren, anbefaler vi, at du får faste soverutiner med fast sengetid. Noget andet, der kan hjælpe, er at formindske indtag af alkohol og kaffe – samt at undgå rygning. På den måde kan du give din krop mulighed for at falde helt til ro ved sengetid, og din krop vil forhåbentlig gradvist afvænne sig fra at skære tænder.
Ønsker du at mindske risikoen for værre tandproblemer, der kommer som følge af bruksisme, kan din tandlæge omgående hjælpe dig med det. Hos Tandlægerne i Glostrup kan vi tilbyde dig hjælp ved at fremstille en bidskinne til dig.
Det er svært at ændre på aktiviteten i hjernen, men man kan forebygge tandsliddet med en bidskinne. Hos tandlægen kan du få taget et aftryk af dine tænder, hvorefter vi fremstiller en bidskinne af gennemsigtig hård plastik, oftest akryl. Bidskinnen er helt individuelt tilpasset og skal finjusteres hos tandlægen således, at den sidder helt fast uden at stramme.
Bidskinnen bliver fremstillet således, at den forhindrer yderligere slid på tænderne. I langt de fleste tilfælde skal bidskinnen – også kaldet overkæbeskinnen – kun bruges, mens man sover.
Med bidskinnen i munden slider man på den hårde akryl i stedet for på tænderne. Bidskinnen sættes for det meste fast på overkæbe-tænderne. Den kaldes også for en refleksfrigørende skinne, fordi den ændrer på sammenbiddet i mundhulen. Der bliver nemlig skabt plads mellem over- og underkæbe.
Tænderne på akrylskinnen kan på den måde bevæge sig frit hen, hvor kæbemusklerne ønsker at være. På grund af at tyggemusklerne kan slappe mere af, kan bidskinner i nogle tilfælde også nedsætte ømhed og mindske selve bruksismen. Hovedreglen er dog, at bidskinnen kun forebygger og reducerer tandsliddet.
En bidskinne koster 4200 kr. og kræver et til to besøg hos tandlægen, da der først skal tages scanning, som sendes til tekniker. Ca. 14 dage efter udleveres skinnen. Derefter skal skinnen tages med til efterfølgende eftersyn for at sikre, at skinnen fortsat passer efter hensigten..
Der er dog tilskud og rabat at hente. Er du medlem af sygeforsikring Danmark, er der tilskud at hente.
Du kan læse mere om rabatter på vores side om → tilskud & rabat.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 43 96 62 15 eller kontakte os her >
Du bør overveje at anskaffe en skræddersyet bideskinne fra din tandlæge for optimal pasform og komfort. Bideskinnen beskytter tænderne mod slid og skader under søvn. Hold den ren og i god stand. Kombiner brugen af bideskinne med afslapningsteknikker og en sund sovehygiejne for bedre resultater.
En bideskinne er primært designet til at beskytte tænderne mod skader fra tandskæren og er ikke beregnet til at rette tænder. For at rette tænder kan vi anbefale tandbøjler, Invisalign eller andre ortodontiske metoder tilpasset dine specifikke behov.
Levetiden for en bideskinne varierer afhængigt af materialet, kvaliteten og brugerens tandskæringsintensitet. Generelt kan en bideskinne holde mellem 6 måneder til 2 år eller længere. Forlæng bideskinnens levetid ved at rengøre den regelmæssigt og opbevare den i en beskyttelsesæske.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]