Gode råd til rene bisser
Lærer du dine børn tandbørstningens kunst, giver du dem en investering for livet. Fra frembruddet af den allerførste tand, skal tænderne børstes grundigt. Derfor er det også alfa og omega, at du giver dit barn gode vaner med tandbørstningen tidligt i livet.
Med den rette guidance til tandbørstning giver du dit barn de bedste forudsætninger for at gå fra fremtidige tandlægebesøg med nul huller. Her på siden har vi samlet de bedste tips og tricks til at ruste dig
Psst…. du kan med fordel scrolle ned til vores video om tandbørstning.
Hvordan børster jeg mit barns tænder?
Børns første tænder bryder som oftest frem omkring 4-6 måneder, men det er altid vigtigt at holde øje, da det kan variere. Allerede fra første tands frembrud bør du starte tandbørstningen. Når du børster bisserne, er det vigtigt, at det bliver gjort både morgen og aften, og at du finder et system, så ingen tænder bliver overset.
Sådan gør du: børst i små cirkler med gnubbende bevægelser rundt om hver tand – jo mindre cirkler, jo bedre. Husk at få tandkødet med, da bakterier og samler sig her.
Komplet guide:
Hvornår skal du lade dit barn børste sine tænder selv?
Børn skal først børste deres egne tænder, når de når 10-12 års alderen. Deres motoriske evner mestrer ikke de små håndbevægelser, der kræves for at nå alle hjørner og flader. Hvis dit barn viser interesse for tandbørsten, skal du endelig bare lade ham/hende prøve at børste selv. Dog er det vigtigt, at du husker at børste efter for at undgå huller i tænderne.
Det er vigtigt at dit barn får lov at øve sig i tandbørstningen løbende. På den måde sikrer du, at finmotorikken bliver god nok til at børste tænderne grundigt. Du kan evt. lave en aftale om, at dit barn får lov at børste tænderne om morgenen og du børster dem om aftenen. Vil du være sikker på, at dit barn har helt styr på teknikken inden du overlader tandbørstningen helt, kan du teste med farvetabletter.
Kan børn få for meget fluor?
Det korte svar er ja. Får børn for meget fluor, kan de udvikle tilstanden, dental fluorose. Tilstanden påvirker emalje-mineraliseringen af de blivende tænder, hvilket resulterer i hvide pletter på på tandens overflade. I slemme tilfælde kan sygdommen give brune pletter og huller i tænderne.
Det er dog endnu vigtigere ikke at undgå fluor i tandpastaen. Fluor er nemlig et veldokumenteret middel mod huller i tænderne og det er derfor kun vigtigt at være opmærksom på tandpastamængden imens de blivende tænder er ved at blive dannet. Efterfølgende er tandpasta med fluor vigtigt for tændernes generelle sundhed.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]