Få hvidere tænder med en professionel tandblegning

Er du ked af farven på dine tænder, og overvejer du at få foretaget en tandblegning? En professionel tandblegning giver dig både et flot og sundt resultat.

Her kan du læse mere om tandblegning, hvorfor du ikke bør blege dine tænder selv og lovgivningen på området.

Har du yderligere spørgsmål til tandblegning, er du velkommen til at kontakte Tandlægerne i Glostrup.

Derfor bør du undgå at blege tænderne selv

Tandblegning er blevet populært som aldrig før. Det skyldes, at mange mennesker ikke er født med et naturlig hvidt tandsæt og derfor ønsker at lysne deres smil. Men selvom diverse tilbud på nettet om hjemmetandblegning kan virke fristende, er det en dårlig idé. I bedste fald risikerer du at købe et produkt, der ikke virker. I værste fald kan produktet skade dine tænder.

Det er bedst at tage tandlægen med på råd, hvis du ønsker at få bleget dine tænder. Nogle tænder egner sig nemlig slet ikke til at blive bleget. Herudover er der ikke nogen garanti for, at gør-det-selv produkter faktisk har en effekt. Nogle produkter indeholder endda stoffer, der kan ødelægge emaljen på dine tænder eller ætse dit tandkød.

Blegemidler med brintoverilte

I mange år har brintoverilte været det foretrukne stof til tandblegning. Brintoverilte fungerer ved at bryde farvemolekyler inde i tanden op, så de bliver mindre, hvilket får tanden til at se lysere ud.

I 2012 kom der dog en EU-regulering ud, som forbød frit salg af tandblegemidler med et brintoverilte-niveau på mere end 0,1 procent. I dag er det kun tandlæger, der må anvende brintoverilte-produkter på over 0,1 procent og op til seks procent. Da der kun sker en reel blegning ved anvendelse af produkter med et brintoverilte-niveau på tre procent, betyder det også, at det kun er tandlægen, der må bruge produkter baseret på brintoverilte.

Efter det blev forbudt at sælge brintoverilte i frit salg, er der sidenhen kommet nye midler med blegemekanismer på markedet. Det gælder blandt andet stoffer som:

  • Natriumbikarbonat
  • Natriumklorit
  • Forskellige syrer som citronsyre og æblesyre.

Der er dog kun lavet få undersøgelser af, hvordan de nye produkter uden brintoverilte virker. Dog har flere studier konkluderet, at mange af de nye tandblegemidler forandrer og skader overfladen på emaljen.

Få mere information om tandblegning på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Få foretaget en tandblegning hos Tandlægerne i Glostrup

Ønsker du en tandblegning, hvor du både kan se resultater og samtidigt får et sundt resultat? Hos Tandlægerne i Glostrup tilbyder vi både professionel og skånsom tandblegning, som giver dig det ønskede hvide tandsæt.

Ved behandling hos os sikrer vi desuden, at forløbet er skræddersyet til dit ønske om et lysere smil og samtidig ikke laver nogen skade på tænderne. Derudover overholder vores tandblegning Sundhedsstyrelsens krav for tandpleje, hvilket er din sikring for et sundt smil.

Du er velkommen til at læse mere om vores tandlægepriser og kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål om tandblegning hos os.

Kontakt Tandlægerne I Glostrup

Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.

Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.