Vi tager altid imod akutte patienter i åbningstiden!
Ring til os på tlf. 43 96 62 15
Vores telefon åbner alle hverdage kl. 07:00.
Vi har åbent for aftaler på selve klinikken i Glostrup mandag: 07:30-16.30, tirsdag: 08:00-18:00, onsdag: 07:30-16:00, torsdag: 06:30-16:30 og fredag fra 07:30-16:00.
Husk at vores søsterklinik, Tandlægerne Enghave Plads 6, holder åbent om lørdagen i tidsrummet 10.00-16.00. Får du akut brug for en tandlæge om lørdagen, kan du ringe til os på tlf. 33 22 33 30.
Du kan også besøge vores søsterkliniks hjemmeside for tidsbestilling om lørdagen her.
HUSK! Bor du i Region Hovedstaden skal du ringe til akuttelefonen på 1813
Find mere information om akut tandhjælp her:
Tandlægevagten i København:
Oslo Plads 14 ved Østerport Station
(Kun personlig henvendelse og husk sygesikringsbevis!)
Tlf: 70 25 00 41
Hverdage: kl. 20.00 – 21.30.
Lørdage, søn- & helligdage: kl. 10.00 – 12.00
& kl. 20.00 – 21.30
Tandlægevagten i Nordsjælland:
Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
Servicevagten i Hillerød: Åbent for telefonisk henvendelse på 70 25 00 41, Man-Fre: 18:00-19:00, Weekend og helligdage: 09:00-10:00 og 18:00-19:00
Tandskadevagten ved akutte situationer: Ring til akuttelefonen på 18 13
Tandlægevagt på Bornholm:
Åbent alle dage. Bestil tid mellem kl 10:00 og 11:00.
Er du ikke i det givne tidsrum og har akut brug for tandlægen, skal du ringe til akuttelefonen på tlf. 18 13.
Akut tandlægevagt i Slagelse:
Bestil tid på tlf. 29 60 01 11 . Telefonen er åben fra 09:30-11.30.
Tandlægevagt i Nykøbing Falster:
Åbent alle dage. Bestil tid først ved at ringe på 29 60 01 11.
Akut tandlægevagt i Odense:
Åbent alle dage. Ring og bestil tid først på tlf. 65 41 45 51
Akut tandlægevagt i Sydjylland:
Ring og bestil tid mellem på tlf. 65 41 45 51
Tandvagten i Aalborg:
Ring og bestil akut tid på tlf. 70 20 02 55 fra 09:00-10:00.
Tandlægevagten Holstebro:
Ring på tlf. 40 51 51 62 weekend og helligdage: 10:00-11:00 og igen fra 12:00-13:00.
Fredage: 18:00-19:00
Der kan opstå mere eller mindre akutte tandsituationer. Nogle gange kan det være betryggende at vide hvornår, der er brug for akut behandling og hvornår det er mindre akut.
Årsager til at man har ondt må ikke bare ignoreres. Smerter fra tænder og tandkød er IKKE normalt. Noget man skal handle på straks. Herunder kan du læse om akutte og mindre akutte, smertegivende tilstande.
Fælles er, at man bør søge tandlæge, så årsagen kan findes og smerterne behandles. Læs mere om de forskellige situationer:
Ulykke
Har du slået dine tænder helt eller delvist ud ved en ulykke, skal du om muligt opbevare de udslåede tænder i rent vand eller i munden. Dette gælder også knækkede tænder, der giver voldsomme smerter.
Tandpine
Voldsom tandpine skyldes ofte, at man har fået en infektion i tandens nerve. Smerterne er som regel af dunkende eller pulserende karakter og kan komme helt uprovokeret midt om natten, eller mens man sidder stille. Smertestillende som Panodil/Pinex eller Ipren/Ibuprofen kan lindre smerterne lidt (husk at læse indlægsseddel for dosis, bivirkninger og forholdsregler).
Læs mere om tandpine her
Tandbylder
Tandbylder stammer oftest fra en rodspidsbetændelse, hvor betændelsen er blusset op og giver hævelse i nærheden af tanden. Tandbylder går ikke væk af sig selv, og kan være problematiske, alt afhængig af placeringen. Der skal så vidt muligt skabes afløb, så trykket og dermed smerten forsvinder, derefter skal tanden muligvis rodbehandles.
Læs mere om rodbehandling her
Knækket tand eller mistet fyldning
Der kan være skarpe kanter, som generer tungen samt isninger når man drikker eller spiser noget koldt. Knækkede tænder og knækkede eller mistede fyldninger skal repareres, så man undgår at tand eller fyldning ødelægges yderligere. Få aftalt en tid hos tandlægen og undgå at tygge på den knækkede tand eller fyldning. Sørg for at holde ekstra rent med tandbørste og tandtråd.
Opstår der voldsomme, skarpe smerter, kan tanden være knækket helt ind til tandens nerve og der skal søges AKUT TANDLÆGE.
Smerter ved tygning
Smerter ved tygning kan have forskellige årsager men de mest hyppige er:
Rodspidsbetændelser: opstår i knoglen omkring tandens rodspids og giver ekstra følsomt tandkød. Det gør ondt, når der tygges på tanden, da spidsen af roden trykkes ned i det betændte væv. Det kan sågar gøre ondt, når munden lukkes og tænderne støder sammen.
Hvis tandens nerve går til grunde pga. et stort hul i tanden eller et slag på tanden opstår denne betændelsestilstand. Den går ikke væk af sig selv og kan blusse op og give tandbylder! Der skal skabes afløb, så tryk og smerten forsvinder, og tanden skal rodbehandles. Her skal der søges AKUT TANDLÆGE.
Dentininfraktioner: Smerter ved tygning kan skyldes en dyb revne. Når der tygges på tanden udvides revnen, og man oplever et kortvarigt, men skarpt og intenst smertejag. Sådanne revner finder man oftest i små og store kindtænder med store fyldninger. Revnen er ikke altid synlig på ydersiden, hvilken tit gør det er nødvendigt at fjerne fyldningen først. Dette behandles så tandens nerve ikke bliver overbelastet og derved kan bevares.
For høj fyldning eller krone: Har man fået lavet en fyldning eller sat en krone på, der er lidt for høj, kan man blive øm i den pågældende tand. Det skyldes, at tanden bliver overbelastet når man taler, tygger, synker og især, hvis man skærer tænder. Aftal en tid så fyldning eller krone kan slibes og få i den rigtige højde.
Løse tænder
Fremskreden paradentose: løse tænder hos voksne er et sygdomstegn, der skal diagnosticeres og behandles. Jo hurtigere behandling, desto mindre er risikoen for at tænderne falder ud. Smerterne er sjældent voldsomme, men skyldes en kraftig tandkødsbetændelse. Behandlingen er altid individuel, men i alle tilfælde skal der renses tænder og hjemmetandplejen skal forbedres.
Læs mere om paradentose her
Løs/mistet krone
Hvis en krone bevæger sig, når der tygges, kan det opstå samlingssteder for bakterier, hvor hverken tandbørste eller tandtråd kan komme ind. Her danner bakterierne syre, der laver hul i tanden under kronen. Både løse og mistede kroner kan give isninger i tænderne og være skyld i, at maden sætter sig fast i mellemrummene omkring tandstubben. Opdager du, at en krone sidder løst eller er mistet, skal du aftale en tid hos tandlægen så hurtigt som muligt. Måske kan den sættes fast igen – men det kan også blive nødvendigt med en ny krone.
Tandkødsbetændelse
Smerter, der skyldes tandkødsbetændelse, er sjældent voldsomme og opstår oftest i forbindelse med berøring af tandkødet, f.eks. når man spiser eller børster tænder. Tandkødet bløder måske også når man børster tænder eller bruger tandtråd. Aftal en tid hos tandlægen og få gode råd til, hvordan du kan blive af med tandkødsbetændelsen.
En akut tandlæge er en tandlæge, der tilbyder hurtig behandling af tandrelaterede nødsituationer og smerter. Akutte tandlæger tager sig af problemer, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, som tandpine, knækkede eller udstødte tænder, infektioner og andre akutte tandproblemer. De hjælper med at lindre smerter og forhindre yderligere skade, indtil der kan udføres en grundigere behandling.
Du bør kontakte en akut tandlæge i følgende situationer: alvorlig tandpine, knækkede eller udstødte tænder, tab af en fyldning eller krone, infektioner eller abscesser, blødning fra tandkød eller mund, skader på tænder eller tandkød fra ulykker, og svulmende ansigt eller kæbe. Disse tilfælde kræver hurtig behandling for at undgå yderligere komplikationer og smerte.
Ønsker du at bestille en tid til klinikken, eller har du nogle spørgsmål, kan du skrive til os her i vores kontaktformular.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@tg150.dk eller ringe til os på 43 96 62 15.
Telefonnummer til tandlægevagtens akuttelefon: 1813
Adresse til Tandlægevagten i København: Oslo Plads 14 (ved Østerport)
Tandlægevagtens åbningstider: Hverdage fra kl. 20.00-21.30
Lørdage, søndage og helligdage fra kl. 10.00-12.00 og igen fra kl. 20.00-21.30
24. december og 31. december fra kl. 09.00-14.00
Andet info: Husk at medbringe dit sygesikringsbevis.
KONTAKT
Tandlægerne I Glostrup
Hovedvejen 150 1.MF
2600 Glostrup
Danmark
[wpgmza id=”2″]